Møgmis er mismodig og depri. Den har kun ét liv tilbage på kontoen, og selvtilliden er i bund, for dens ellers geniale hævnaktioner mod Sivert er stadig ikke lykkedes.
Det hjælper heller ikke på Møgmis' humør, at Sivert er begyndt at lave kattememes på sin telefon og ikke er til trække væk fra skærmen. Så for at straffe Sivert – og få noget opmærksomhed – beslutter Møgmis sig for at løbe hjemmefra. Og den når ikke særligt langt, før muligheden for at få begge ønsker opfyldt, kommer flyvende.
Men vil Møgmis' nye grønne, grumme venner hjælpe Møgmis –eller har de i virkeligheden helt andre planer med verdens mest morbide kat?
Femte bind i den megasjove, anmelderroste og prisbelønnede tegneserie om Møgmis.