Moulin Rouge - En uforglemmelig aften
Træd ind i en overdådig burlesque-verden fyldt med mystik, erotik og ekstravagance, hvor champagnen flyder, og stemningen er magisk. Det stjernespækkede cast vender tilbage med opsætningen af Moulin Rouge – The Musical til sommer, hvor du kan opleve imponerende scenografi, dragende kostumer og musikalske optrædener, der skaber en uforglemmelig aften.
Opsætningen fra 2023 blæste både kritikere og publikum omkuld, og vi er ikke i tvivl om, at det vil ske igen! Køb billetter nu, og oplev magien til sommer.