Syd for Solen er klar med de første navne til fredagens program
Syd for Solen løfter sløret for fredagens lineup og annoncerer Sam Fender, Confidence Man og Overmono til programmet.
Sam Fender bringer sit nye album og sin rockede energi til Valbyparken, mens australske duo Confidence Man vender tilbage til festivalen med deres mix af disco, electro og house, og Overmono sørger for en elektrisk stemning under åben himmel med et brag af trance og techno. Festivalens program tæller allerede Chappel Roan, Queens of the Stone Age, Khruangbin og MJ Lenderman & The Wind.
Syd for Solen finder sted den 7.-9. august i Valbyparken.